Sommerhus i hyggelige Tisvildeleje på Nordsjælland
I det skønne Tisvildeleje findes dette flotte Skanlux-hus, tæt ved skov og strand og ikke langt fra alle Københavns seværdigheder.
Sommerhuset har egen 15 m2 pool med rutsjebane og modstrømsanlæg, hvor der kan bades og plaskes i timevis. I pool-området findes også lækker spa og sauna, så her er også gode muligheder for afslapning.
I aktivitetsrummet kan der dystes i billard og bordtennis. Her er også TV .
Sommerhusets lyse opholdsrum vender ud mod husets store terrasse. I opholdsrummet er der plads til hygge i sofagruppen med TV og brændeovn. Her er også plads til alle husets gæster ved det lange spisebord, tæt ved det veludstyrede køkken.
Huset rummer 2 værelser med dobbeltseng og 3 værelser med hver 2 enkeltsenge. På hemsen er der plads til 4 sovende - bedst til børn.
Den store terrasse giver mulighed for at nyde det danske sommervejr, imens børnene leger i haven. En del af terrassen er overdækket, så der kan grilles i tørvejr året rundt.