Vilkår for brug af Godsommer.dk

Disse vilkår er gældende for din brug af den service vi udbyder på Godsommer.dk, Godsommer.de og Godsommer.co.uk, herefter omtalt under et som Godsommer.dk.

1. Generelt
2. Annoncør vilkår
3. Cookies
4. Persondata
5. Andet

1. Generelt

1.1 Om Godsommer.dk
Godsommer.dk er en annonceportal - ikke et udlejningsbureau og ikke en bookingplatform.

Godsommer.dk fungerer alene som et sted hvor udlejere af feriebolig og lejere af feriebolig kan få kontakt med hinanden.

Aftaler indgåes direkte mellem brugerne (annoncør og lejer) uden om vores platform.

Vi har ikke noget med selve udlejningen at gøre og der er ikke nogen form for garanti fra vores side.

Vi har ikke beset ferieboligerne og vi kontrollerer IKKE oplysningerne. Det er den enkelte annoncørs ansvar at disse er korrekte.

Du bør altid få bekræftet prisen, samt alle andre oplysninger som er af væsentlig betydning for din leje af ferieboligen.

Når du skal leje en feriebolig, aftaler du alt vedrørende lejen og betaling, direkte med den der har indrykket annoncen på vores site.

Udlejningen er en aftale direkte mellem dig og annoncøren. Korrekt opfyldning af aftalen er annoncørens ansvar.

Med undtagelse af en prøveperide på 30 dage, betaler annoncørerne for at få deres annonce vist på Godsommer.dk.

1.2 Ejeroplysninger

Hjemmesiden ejes af:

Smarter Concept ApS
Lergravsvej 53
2300 København S
Telefon: 7020 9222
CVR: 28498691
Email: Kontakt form

2. Annoncør vilkår

Godsommer.dk er hverken et bureau eller en booking platform.

Godsommer.dk er en annonceservice, hvor du som privat udlejer eller udlejningsbureau kan annoncere udlejning af feriebolig.

Godsommer.dk fungerer udelukkende som et annoncørsted.

Vi formidler ikke og deltager på ingen måder i indgåelse af lejeraftaler mellem dig og lejerne og kan ikke på noget grundlag gøres ansvarlig for indholdet af lejeaftalen eller manglende opfyldelse af lejeaftalen.

Når du udlejer selv ved eksempelvis at have en annonce på Godsommer.dk er der tale om privat udlejning i forhold til eventuelle lejeindtægter du måtte have.

Du skal selv indberette eventuelle lejeindtægter til SKAT.

2.1 Oprettelse som annoncør og bruger
Du skal være ejer af mindst en feriebolig eller repræsentere et udlejningsbureau for at kunne oprette dig som annoncør på Godsommer.dk.

Du må ikke annoncere for helårsudlejning eller anden udlejning, der ikke har med udlejning af ferieboliger til feriebrug at gøre.

Din annoncering på Godsommer.dk skal følge gældende lovgivning, herunder blandt andet god markedsføringsskik og reglerne om vinterudlejning af ferieboliger.

Den adresse du opgiver skal være din faste adresse. Vi forbeholder os ret til at foretage ejer- og adressetjek.

Du forpligter dig til at vedligeholde dine adresseoplysninger under hele din abonnementsperiode.

Vi forbeholder os retten til at afvise annoncører, som vi ikke ønsker at samarbejde med.


2.2 Kommunikation
Al kommunikation mellem dig og os sker via den e-mail adresse, du har oplyst til os.

Du forpligter dig til at vedligeholde dine e-mail oplysninger, så vi altid sender e-mails til en aktiv e-mailadresse.

Du accepterer, at vi kan bruge din e-mail til at sende dig mails med de henvendelser der kommer på din annonce, samt information omkring opdateringer og nye tiltag på Godsommer.dk.

Du accepterer også at vi må bruge det mobil nummer du angiver til at sende dig SMS når der er nye henvendelser på din annonce.

2.3 Annoncering på GODSOMMER.DK
Du garanterer os, at du kun udlejer ferieboliger du selv ejer eller har rådighed over ifølge aftale med ejeren.

Du er selv ansvarlig for korrektheden af alle oplysninger, herunder billeder, der vises på Godsommer.dk om dine ferieboliger.

Du garanterer os, at du kun anvender materiale eller oplysninger, som du har de nødvendige rettigheder til at måtte anvende på Godsommer.dk.

Annoncering sker ved at tegne et årsabonnement på en eller flere annoncer.

Prisen inklusiv moms fremgår af vores prisliste, som du finder her. (www.godsommer.dk/prisliste.aspx).

Opretter du mere end én annonce gives der 20 % rabat på de efterfølgende annoncer.

2.4 Prøveabonnement
Du er berettiget til et prøveabonnement, hvis du ikke tidligere har annonceret på Godsommer.dk.

Prøveabonnementet giver ret til 30 dages gratis annoncering på Godsommer.dk.

Opsiger du ikke abonnementet inden for de 30 dage, så fakturerer vi dig for et almindeligt abonnement, jf. nedenfor. Perioden for dit første abonnement gælder fra prøveabonnementets udløb.

Du kan opsige dit prøveabonnement ved at nedlægge din annonce på Godsommer.dk inden prøveperiodens udløb.

2.5 Almindeligt abonnement
Et abonnement forudbetales for en 12 måneders periode.

Abonnementet løber indtil det opsiges.
Sidste rettidig betaling er 14 dage efter fakturadato.

Du kan opsige dit abonnement fra dag til dag ved at du nedlægger din annonce inde fra administrationssystemet. Alternativt kan opsigelse ske ved at sende en e-mail til info@godsommer.dk, dagen før du ønsker at nedlægge din annonce.

Hvis du opsiger dit abonnement inden udløbet af en 12 måneders periode, betaler vi ikke en forholdsmæssig andel af din abonnementsbetaling tilbage.

Vi kan til enhver tid opsige dit abonnement med 8 dages varsel. Efter udløb af opsigelsen nedlægger vi din annonce og tilbagebetaler dig en forholdsmæssig andel af din abonnementsbetaling, til den konto du oplyser os.

2.6 Hjælp eller reklamation
Hvis du har behov for support, kan du skrive til os på e-mail adressen info@godsommer.dk eller benytte linket "Kundeservice" inde fra administrationssystemet på Godsommer.dk

Har du reklamationer over vores service eller vores fakturaer, så send en mail til info@godsommer.dk

2.7 Ansvar og garantier
Annoncering sker på eget ansvar. Du er eneansvarlig for korrektheden af oplysningerne om din feriebolig, herunder priser og tilgængelighed.

Vi påtager os ikke noget ansvar for manglende udlejning af din feriebolig.

Vi påtager os ikke noget ansvar for manglende tilgængelighed til www.godsommer.dk.

Vi påtager os ikke noget ansvar for fejl på siden, men bestræber os på at rette fejl så hurtigt som muligt, efter at vi er blevet opmærksomme på dem.

Vi bestræber os på, at lægge vedligeholdelse på tidspunkter, hvor det erfaringsmæssigt generer vores brugere mindst muligt.

Godsommer.dk er tilgængelig døgnet rundt, men vi garanterer ikke, at du eller lejerne har adgang til Godsommer.dk hele tiden. Vi bestræber os på at opnå høj tilgængelighed, men vi garanterer det ikke.

Vi kan ikke gøres ansvarlig for tab af data. Du bør sørge for en kopi af alle dine data, så du hurtigt kan genskabe dem.

Vi kan ikke gøres ansvarlig for de skattemæssige konsekvenser af brugen af Godsommer.dk eller din udlejning af din feriebolig.

Vi foretager ikke nogen indberetning til skattemyndighederne. Du er eneansvarlig for korrekt skattemæssig behandling af dine oplysninger.

Det er dit eget ansvar at gemme nødvendig dokumentation til skattemyndighederne i forbindelse med din annoncering.

Du er opmærksom på, at lejeindtægterne er skattepligtig indkomst og at du selv skal indberette dem.

Da vi ikke er et udlejningsbureau, har vi ikke noget ansvar for at din udlejning overholder den til enhver tid gældende lovgivning for udlejning af ferieboliger.

Da vi ønsker at forebygge enhver form for misbrug af Godsommer.dk, accepterer du ved at have din annonce på Godsommer.dk, at vi uden ansvar på forespørgsel fra Politiet kan udlevere alle relevante oplysninger til brug for efterforskning af strafbare forhold. Se i øvrigt vores politik om personlige oplysninger

Vi kan gøre dig ansvarlig for tab som skyldes inficerede filer, som du uploader til Godsommer.dk eller for andre handlinger lavet via dit log in, som påfører os tab.

Vi har – uden varsel og uden ansvar - ret til at tage dine annoncer ned, hvis de(n) krænker tredjemands rettigheder, forstyrrer driften af vores site, indeholder upassende indhold, du ikke svarer på vores eller lejernes henvendelser, hvis annoncen eller dine lejevilkår ikke overholder lovgivningen, herunder god markedsføringsskik, eller hvis lejerne gentagende gange klager over dig som udlejer.

Vores erstatningsansvar i forhold til dig kan ikke under nogen omstændigheder overstige det beløb, du betaler i årligt abonnement.

Du accepterer, at friholde os for ethvert krav fra tredjemand som skyldes dine forhold, herunder overtrædelse af disse vilkår.

2.8 Ændringer og vedligeholdelse
Vi kan uden varsel foretage opdateringer og ændringer på www.godsommer.dk.

Eventuelle prisændringer gælder fra næste gentegning af dit abonnement.

3. Cookies

Dette website anvender cookies til følgende formål:

Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer og øge brugervenligheden.

Trafikanalyse, så vi ved hvor mange der besøger vores website, hvordan de besøgende har fundet frem til vores website og hvordan besøgende bruger vores site.

Annonceafvikling, så vi kan styre, hvor ofte samme annonce vises til den samme bruger og registrere hvor mange, der klikker på den.

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus.

3.1 Så lang tid opbevares cookies
Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

3.2 Sådan sletter du cookies
Se vejledning her: http://minecookies.org/cookiehandtering

3.3 Sådan undgår jeg cookies?
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies kan du blokere dem. Se vejledning her: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du blokerer for vores cookies, kan du risikere nedsat funktionalitet på vores website.

3.4 Hvad cookies bruges til på vores website
Cookies anvendes til at forbedre brugeroplevelsen på vores website og måle hvordan besøgende bruger vores site. Desuden benyttes cookies til at tilpasse annoncering.

3.5 Annoncenetværk
Websitet anvender følgende annoncenetværk:
Tradedoubler
Adservice
Partner Ads
Tradetracker
Google Adsense

Vi videregiver ingen personoplysninger til annonce netværk.

4. Persondata

4.1 Persondata om annoncører
Hvis har en annonce på Godsommer.dk opbevarer vi dit navn, din email adresse og fysiske adresse i vores system.

Disse oplysninger er nødvendige for at kunne udstede en opkrævning for din annonce, samt at forebygge falske annoncer.

Hvis du angiver dit telefon nummer, adressen på din feriebolig eller uploader et profil billede opbevarer vi også disse oplysninger.

Disse oplysninger er valgfrie, men sikrer at vi kan sende dig SMS ved henvendelser, vise dit billede i din annonce og vise din ferieboligs placering på et kort i din annonce.

Dit navn vil altid fremgå af din annonce.

De oplysninger du indtaster om din feriebolig vil altid fremgå af din annonce.

Hvis du uploader et profil billede vil dette også fremgå af din annonce.

Du kan selv vælge om dit telefon nummer skal fremgå.

Oplysninger der fremgår af din annonce vil kunne indekseres af diverese søgemaskiner på nettet og eventuelt blive gengivet på andre websider der ikke kontrolleres af os.

Oplysninger der fremgår af din annonce skal altså betragtes som offentlige og selvom de slettes fra vores systemer er det ikke sikkert de bliver slettet fra andre systemer på nettet, der ikke ejes af os.

Vi opbevarer dine oplysninger i maksimalt 5 år efter du har nedlagt din konto, hvorefter vi sletter dem.

4.2 Persondata for brugere
Når du henvender dig til en annoncør via vores hjemmeside opgiver du dit navn, din email adresse og dit telefonnummer, samt en besked til udlejeren.

Disse oplysninger transmitteres i ukrypteret form, registreres hos os og sendes desuden i en email til udlejeren.

Vi registrerer samtidig din IP adresse, samt dato og tid, for at kunne forebygge og undersøge eventuelt misbrug.

Oplysningerne registreres hos os som en backup funktion til udlejerne og vi opbevarer informationerne i vores system i maksimalt 5 år eller indtil du henvender dig for at få dem slettet.

Oplysningerne vil kun være tilgængelige for betroede medarbejdere og den annoncør henvendelsen er sendt til.

Hvis du benytter dig af vores funktion til booking anmodning for bureau annoncer, registrerer vi de oplysninger der nødvendige for at gennemføre annoncøren kan gennemføre din bestilling.

Disse oplysninger transmitteres i krypteret form, registreres hos os og sendes desuden via et web-kald eller email til annoncøren.

4.3 Annoncering
Vi bruger tredjepartsannonceringsvirksomheder til at vise annoncer, når du besøger vores websted.

Disse virksomheder kan bruge oplysninger (ikke dit navn, e-mail-adresse eller telefonnummer) om dine besøg på dette og andre websteder, med det formål at levere annoncer om varer og tjenester, der måtte have din interesse.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om denne praksis og vil vide noget om dine valg i forhold til ikke at lade disse virksomheder bruge disse oplysninger, skal du klikke her.

Overfor udlejere der har en annonce på vores side, benytter vi data om den annoncerede feriebolig til at målrette annoncering fra vores annoncører.

4.4 Statistik
Vi indsamler generel statistik om hvor mange besøgende vores side har haft og hvordan brugerne fandt frem til- og benytter siden, m.v. Vi indsamler statistikken for at skabe øget brugervenlighed og optimere siden.

Statistik indsamles via Google Analytics

4.5 Brug af personoplysninger
Vi registrerer udelukkende personhenførbare oplysninger med det formål at skabe kontakt mellem udlejer og lejer af sommerhuse.

Person oplysninger opbevares i vores system og vil kun være tilgængelige for betroede medarbejdere.

Person- og log oplysninger videregives ikke til tredjemand. Oplysninger kan dog blive vidergivet til myndighederne i forbindelse med efterforskning af mulige strafbare forhold, hvis myndighederne har ret til at få oplysningerne udleveret.

4.6 Dine rettigheder vedrørende persondata
Du har ret til at få at vide hvilke oplysninger vi har registreret om dig.

Du har ret til at få rettet fejl i dine oplysninger.

Du har ret til at få udleveret dine oplysninger i elektronisk format.

Du har ret til at frabede dig at vi behandler persondata om dig, men det vil have den konsekvens at du ikke længere kan annoncere på hjemmesiden.

Du har ret til at få slettet dine oplysninger når du har nedlagt din annonce. Vi sletter automatisk oplysningerne efter 5 år. Hvis du vil have oplysningerne slettet før, skal du rette henvendelse til os.

4.7 Kontakt vedrørende persondata
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos os, skal du rette henvendelse til kundeservice. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

4.8 Beskyttelse af personoplysninger
I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vi kontrollerer løbende vores sikkerhedsforanstaltninger for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk.

5. Andet

5.1 Uautoriseret brug og misbrug
Det er ikke tilladt at benytte oplysninger eller funktioner på Godsommer.dk til andre formål end at forespørge om leje af de annoncerede ferieboliger.

5.2 Ændringer og vedligeholdelse
Vi kan uden varsel foretage opdateringer og ændringer på www.godsommer.dk.

Vi kan ændre disse vilkår uden forvarsel. Ændringer af vilkårene varsles på hjemmesiden.

5.3 Tvister
Alle tvister mellem dig og os, der udspringer af disse vilkår, brugen af vores service på Godsommer.dk eller fortolkningen af disse vilkår skal afgøres af byretten i København som første instans.