Skønt sommerhus ved Kristiansminde strand tæt ved Hasmark med direkte adgang til Kattegat
Dejligt sommerhus i 1. række ved stranden ved Kristiansminde strand udlejes. Sommerhuset har havudsigt og direkte adgang til stranden. Familiesommerhus igennem flere end 60 år. Renoveret med nye lofter, gulve, køkken og bad inden for de seneste 5 år.
Stor stue med spiseplads til 6 personer. Loungesofa, tv og brændeovn. Fuldt udstyret køkken med køleskab, fryser, opvaskemaskine, gaskomfur og elektrisk ovn. Moccamaster kaffemaskine og Senseo kaffemaskine, kogekedel. Alt i service gryder, potter og pander, tallerkner, glas, bestik. Badeværelse med bruser. 3 soveværelser, 1 soveværelse med 2 senge x 90 cm. 2 soveværelser med 140 cm brede senge. Delvist lukket overdækket terrasse med udsigt over Kattegat med spisebord og stole, samt loungesofa.
Dejlig have hvor der er gode muligheder for at spille bold med ungerne, eller tage et slag kroket eller spille kongespil. Der er dejlige havemøbler, solsenge og småborde, som kan flyttes rundt i haven eller stilles op på diget, hvis I vil nyde udsigten over vandet.
I Otterup, der ligger 15 km væk, finder I mange dagligvarebutikker og et hyggeligt lørdagsmarked, men der ligger gårdbutikker og en brugs i nærområdet (inden for 2-3 km).
I Hasmark ca. 4 km væk er der badeland, ishus, minigolf. I kan gå langs stranden og nyde roen og den dejlige natur.
I kan også køre en tur til Odense - en tur på ca 30 km, hvor der er Zoologisk Have, Brandts (kunstmuseum), gågademiljø med cafeer og butikker og hyggelige gader. Besøg H. C Andersens hus. Rosengårdscentret. Flere golfbaner.