Poolhus til ferien i Blåvand for 22 personer
Velkommen til dette fantastiske poolhus, som er bygget af Skanlux og opført i skønne omgivelser nær den dejlige strand og de mange restauranter og butikker i Blåvand.
I husets imponerende badeland kan der svømmes, bades og afslappes i timevis i den 20 m2 store pool med vandrutsjebane og modstrømsanlæg og det dejlige 6-personers spabad eller den store sauna.
Når I er færdige med at bade og slappe af i spaen eller sauna, er der rig mulighed for en lille dyst i aktivitetsrummet. Her kan I udfordre hinanden i billard, fodboldspil, Playstation 4 og bordtennis.
Køkkenet er velindrettet, og i forbindelse med stuen, så der kan snakkes og hygges over madlavningen.
Huset er rummeligt og veldimensioneret, med hele 3 separate soveafdelinger, hvor der til hver afdeling er 1 badeværelse.
Når I trænger til lidt luft udendørs, kan I hygge jer ved grillen eller solbade på den store og delvist overdækkede terrasse. På den store naturgrund, der omkranser huset, er der også tænkt på de mindste gæster med gynger og sandkasse.