Sommerhuse » Udlejer sektion » Nøglehåndtering ved privat udlejning

Nøglehåndtering ved privat udlejning

Praktik - AF - 22. april 2010
Nøge til sommerhus
Overlevering af nøgler til lejeren. Vi giver dig nogle bud på hvordan du lettest får udleveret nøgler til dine lejere. Foto: Adobe Stock

Når du udlejer privat, skal du selv sørge for at lejerne får nøglerne til sommerhuset. Her kommer vores bud på hvordan du lettest får overleveret nøglerne.

Når du udlejer privat kan en af ufordringerne være, hvordan du får overgivet nøglerne til lejerne hvis du ikke selv bor i nærheden af dit sommerhus.

Her kommer fire forslag til hvordan du kan håndtere nøgleoverlevering i forbindelse med din privat sommerhusudlejning.

Husk altid at rådføre dig med dit forsikringselskab, så den metode du vælger til nøgleoverlevering ikke har negativ indvirkning på din dækning.

1. Metode - Post
En metode er at sende nøglen til lejeren med posten, nogle uger før de skal leje dit sommerhus. Dette er en simpel metode, men der er dog et par ting man skal være opmærksom på.

For det første kræver det at du har mange eksemplarer af nøglerne til at håndtere perioder med meget stor booking. Du vil ofte ikke have den ene nøgle tilbage, før den næste skal sendes afsted. Det kræver også at du holder styr på præcis hvornår du skal sende nøglen til lejer.

Herudover kan der være situationer hvor lejer glemmer nøglen derhjemme eller glemmer at sende nøglen tilbage til dig.

Uanset hvad bør du altid sende en frankeret retur kurvert med, så det er let for lejer at sende nøglen tilbage til dig.

I din leje kontrakt bør du tage højde for den situation, hvor nøglen forsvinder eller ikke tilbageleveres.

2.Metode - Nabo eller købmand
Hvis du kender en person eller en butik i området kan det være du kan lave en aftale med dem om at lejere kan afhente nøglen hos dem.

Her kan det naturligvis ske at personen ikke er til stede, når lejerne kommer for at hente nøglen, hvilket man selvfølgelig skal forsøge at aftale sig ud af.

3. Metode - Nøgle-boks
En nøgle boks er en lille metal boks der er beskyttet med kode og som nøglerne kan ligge i. Nøgle boksen kan du sætte et sted ved døre, så lejeren let kan få adgang til nøglen ved at benytte koden til nøgle boksen.

Ulempen ved en nøgle boks, er at du ikke kan skifte koden på boksen efter hver lejer, da dette ikke kan gøres medmindre man står ved boksen.

4. Metode - Nøgleløs dørlås
Den sidste metode er at få installeret en nøgleløs dørlås. Denne metode er nok lidt dyrere end de andre, men sparer dig besværet med nøgler.

En nøgleløs dørlås fungerer med en kode, der giver adgang til ferieboligen. Låsesystemer til nøgleløs døre kan både fåes i mekaniske versioner uden batterier og i elektroniske versioner, som enten kører med batteri eller fast strøm.