Sommerhuse » Udlejer sektion » Hvor mange personer kan der være i mit sommerhus?

Hvor mange personer kan der være i mit sommerhus?

Privat sommerhusudlejning - AF - 21. november 2018
Det kan være fristende at sige at sommerhuset har plads til mange personer, men presser du citronen får du utilfredse lejere.

Når man skal udleje sit sommerhus gør man sig selvfølgelig nogle overvejelser om hvor mange personer der er plads til i sommerhuset. Læs mere i denne artikel om hvilket udstyr dit sommerhus bør have til hver person.

Det er ikke kun antallet af sovepladser der afgør hvor mange personer man kan tillade sig at leje et sommerhus ud til.

For mange der lejer sommerhus er der også en række andre vigtige der skal være på plads.

Spiseplads og service
Det giver næsten sig selv at de fleste familier forventer at der er service til det antal personer sommerhuset udlejes til.

Dette kræver ikke det store fra udlejers side, da det er forholdsvist let at fylde skabene op med lidt ekstra tallerkener og glas, men det er en vigtig detalje der skal være på plads.

En anden ting som mange vægter højt eller måske oven i købet finder naturligt er at det antal personer sommerhuset udlejes til, kan side samlet og spise omkring samme bord i samme rum.

Det duer ikke er sommerhuset udlejes til 12 personer hvis der kun kan siddde 8 personer rundt om spisebordet.

Hvis det er tilfældet må man enten udleje til færre personer eller få fat i et større spisebord og nogle flere spisebordsstole.

Sovepladser og hems
Når man tæller sovepladser bør man tælle reelle sovepladser og ikke inkludere hems og eventuelle sovesofaer i sin optælling.

De fleste der lejer et sommerhus vil forvente at der er en almindelig seng til hver person.

Hems og sovesofaer bør udelukkende tælle som ekstra sovepladser som kan bruges om nødvendigt.

Hems og sovesofaer kan eksempelvis bruges i situatoner hvor lejerne selv spørger om der kan være plads til en ekstra person, men ikke indgå som en naturlig soveplads.

Havemøbler
Som med spisepladserne indenfor, gælder det også eventuelle spisepladser uden for i form af havemøbler.

Hvis der er lagt op til at man kan sidde og spise udenfor ved havebordet, vil mange lejere også forvente at der er siddepladser til alle der.

Dette er også en forholdsvis enkelt ting at sørge for, da lidt flere havemøbler ikke koster det store.