Sommerhuse » Udlejer sektion » Modtagelse af betaling

Modtagelse af betaling

Praktik - AF - 8. juli 2009
Betaling
Modtagelse af betaling kan gøres på flere måder. Foto: Adobe Stock

Når lejerne skal betale dig kan det gøres på flere forskellige måder. Ved bankoverførsel skal du huske at oplyse udenlandske lejere om IBAN og SWIFT numre.

Når du skal modtage betaling af dine lejere kan det gøres på flere forskellige måder.

1. Bankoverførsel
Du kan bede dem lave en bankoverførsel til dit kontonummer. Husk at bede dem overføre deres navn eller booking nummer på overførslen så du kan se hveme indbetalingen kommer fra. Bankoverførsel fra en konto til en anden tager typisk et par dage.

Det er god skik at bekræfte når du har registreret indbetalingen.

2. Swipp og MobilePay
Mobil betaling med Swipp eller MobilePay kan også være en mulighed, hvis det er danske lejere. Swipp tilbyder overførsel af op til 25.000 pr, dag, mens MobilePay i skrivende stund tillader 2.000,- om dagen.

3. Betalingskort
Du kan opsætte en gratis konto hos Paypal og give dine lejere mulighed for at betale med Visa, Mastercard og American Express.

Med Paypal kan du modtage betaling fra dine lejere via e-mail og de kan betale med kreditkort. Lejerne kan betale med det samme og du behøver ikke oplyse dine bankoplysninger til lejerne.

Du kan med ganske få klik overføre penge fra din Paypal konto til din almindelige bankkonto.

4. Kontant betaling
Nogen udlejere vælger at mødes med lejeren og få betalingen kontant. Dette er naturligvis kun en mulighed hvis man bor i nærheden af ferieboligen.

Udenlandske lejere
Hvis dine lejere er udenlandske og skal lave en bankoverførsel, skal du huske oplyse IBAN og SWIFT nummer for at de kan overføre pengene korrekt.

IBAN er en forkortelse for International Bank Account Number og bare dit sædvanlige kontonummer skrevet i henhold til international standard. SWIFT er en international bank-identifikationskode. Begge dele kan din bank oplyse dig om.