Poolhus med plads til 24 personer ved Vejby Strand ved Rågeleje.
Sommerhuset med plads til 24 personer, hvor I sammen kan holde en dejlig ferie og nyde husets faciliteter, ligger i smørhullet mellem Tisvildeleje og Rågeleje, hvor både skov og strand indbyder til skønne naturoplevelser. Badebyen Rågeleje ligger blot 2 km fra huset og byder på sommerstemning med hyggelige butikker, cafeer, restauranter og den børnevenlige strand. Nordsjælland byder på mange spændende museer og seværdigheder, og de mange attraktioner og shoppingmuligheder i København ligger kun 45 minutters kørsel væk.
Her er et lækkert stort poolrum, hvor husets gæster kan bade i den 20 m2 store pool med modstrømsanlæg, romersk trappe og vandrutsjebane eller nyde en stille stund i den varme sauna eller det boblende spabad.
Der er plads til, at alle gæster kan samles omkring spisebordet i det kombinerede køkken og opholdsrum, og det bliver ingen sag at lave mad til mange, da køkkenet er indrettet med 2 ovne, 2 køleskabe og 2 opvaskemaskiner. I forlængelse af opholdsrummet er den hyggelige stue, der er indrettet med sofagruppe, brændeovn og TV.
I sommerhusets aktivitetsrum kan der dystes i billard, bordtennis, bordfodbold og dart, eller der kan spilles på husets Playstation 4 i sofagruppen. Aktivitetsrummet har desuden en hyggelig bar med køleskab, hvorfra der kan serveres kolde drikke og heppes på de dystende.
Poolhusets 24 sovepladser er fordelt på 9 soveværelser i 3 soveafdelinger med et badeværelse i hver afdeling. Derudover er der 6 sovepladser fordelt på de 2 hyggelige hemse med sækkestole og fjernsyn.
Der er en stor have omkring huset og en dejlig stor terrasse indrettet med komfortable havemøbler og grill. I haven er der trampolin, gyngestativ med rutsjebane og sandkasse til de yngste gæster.
Huset har et 16A CEE stik til opladning af el-bil.