Dette store sommerhus med spabad er beliggende på en 14000 m2 stor, ugenert naturgrund ca. 270 m fra havet på Tåsinge. Fra både stueplan samt primært 1. sal er der en flot udsigt over havet og kysten. I stueplan findes det store kombinerede køkken og spisestue med direkte udgang til terrassen. Køkkenet er bl.a. udstyret med keramiske kogeplader, separat ovn og opvaskemaskine. Der er to soveværelser med god skabsplads. Lys entre og bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Lyst badeværelse med bruseniche samt gulvvarme. Der er både højstol og barneseng til de små feriegæster. På 1. sal er der en stor opholdsstue med kvalitetsmøbler og tv med internationale kanaler. Der er stort soveværelse med dobbeltseng samt udgang til balkon. Yderligere to soveværelser med henholdsvis dobbeltseng og to enkeltsenge. Stort badeværelse med bruseniche, gulvvarme samt et 2-personers spabad. Der er masser af legemuligheder på den store naturgrund, der er bl.a. opstillet fodboldmål og lavet en svævebane. Huset ligger i kanten af et utroligt naturområde, hvor I kan være heldige at se rådyr og fasaner og et glimt af en havørn. Kun en lille tur fra huset finder I en lille Havn, hvor der vil være mulighed for at sætte sin egen jolle/kajak i vandet. Hvis I er flere, der gerne vil rejse sammen, ligger DanCenter-hus 04553 på samme grund. Udlejes ikke til Ungdoms- og håndværkergrupper.