Dejligt sommerhus i Skælskør i Sydvestsjælland

Sommerhus beliggende i det rolige hjørne af Østre Strand.
Velegnet til stor familie eller to familier med plads til 10 personer.
Har en åben sydvendt terrasse og en stor overdækket terrasse mod sydvest.
Mulighed for tennis i Skælskør og golf i Korsør, Slagelse og Næstved, ca 20-30 min. kørsel.
Skøn badestrand og dertil kun 3 km til den idylliske og charmerende havneby Skælskør.

Vores sommerhus er lavet efter egne tegninger af bjælker fra Litauen.
Vi byggede det selv, så vi har fået et meget personligt sommerhus.

Der er 2 store soveværelser med hver en bred dobbeltseng. + en køjeseng i det ene.
Desuden er der et pænt badeværelse med bruser og vaskemaskine.

Stue og køkken hænger sammen, så man kan have kontakt, når der f.eks. laves mad.

Haven omkring huset, vildmarksbadet og annekset vokser (næsten) vildt. I haven findes også et gammelt legehus, grantræer og et valnøddetræ, og huset ligger meget ugenert.

I Annekset findes 4 sovepladser: en dobbeltseng og en køjeseng.

Vildmarksbadet kan bruges året rundt. 2000 l vand og en god trillebør brændsel skal man regne med at bruge – og så en del timer til at fylde det op og varme det. Så start i god tid og husk, du har ferie. Men så er det også en fantastisk fornemmelse at sidde der i det varme vand med sne, regn, sol eller stjerner omkring. Man kan også medbringe en øl eller andet drikkeligt. Medbring selv brænde til vildmarksbadet.

Da vi bruger huset en del selv, er det en privat indretning. Der er bøger og spil, som alle må bruge.

Fra haven går man ad en mindre sti langs med en naturskov ned til Kobæk, der har noget af Danmarks reneste badevand. Herfra kan man tydeligt se den nye flotte badebro, hvor mange børn elsker at lege og hoppe i vandet. Men man kan også gå langs stranden væk fra broen (med kig til Storebæltsbroen), og den del af stranden kan man næsten få for sig selv.

Henne ved broen inde på land er der Kobækcaféen. Her fås en af Danmarks største isvafler efter eget valg. Men man kan også få et dejligt måltid mad der. Og det tager kun omkring 10-15 min at gå tilbage til sommerhuset.

Det, at der er så mange træer i hele området, gør det til en slags skovområde. Det er rigtig hyggeligt at gå aftentur på de små veje: Svanevej, Solsortevej og alle de andre fugle-veje.

Hele Østre- og Nørrestrand er et sted, hvor folk kommer hinanden ved – og man hilser på hinanden.
Det føles trygt og rart.
  • Annonce ID:
  • Feriebolig type:
  • Annonce type:

  • Bygget:
  • Størrelse:
  • Grundareal:
  • Kørestolsegnet:
  • 11351
  • Sommerhus
  • Privat udlejning
  • 2003
  • 78
  • 800 m2
  • Personer
  • Soverum
  • Toiletter
  • Dobbelt senge
  • Køjesenge
  • Dyr
  • Rygning
  • Sted
  • Område
  • Land
Afstand strand:500 m
Afstand købmand:Ikke angivet


  • Wellness
  • Gulvvarme badeværelse
  • Multimedie
  • CD-Afspiller, Radio, TV
  • Aktiviteter
  • Cykler
  • Udendørs faciliteter
  • Havegrill, Havemøbler, Parasol, Privat parkering
  • Sikkerhed
  • Brandslukker, Røgalarm
  • Andet
  • vildmarksbad
Kalender status sidst opdateret 3. juli 2020.

Der er ikke angivet priser for denne feriebolig. Kontakt udlejeren for yderligere information om priser.

Husregler

Andet


Der tages forbehold for fejl i de angivne oplysninger, herunder i priser, valutaomregninger og angivelse af hvornår ferieboligen kan lejes.
 
Annoncen for denne feriebolig er oprettet af Tue Patursson. Hvis du ønsker at leje kan du kontakte brugeren.
Bemærk at der er tale om en annonce. Godsommer.dk har ikke noget med selve udlejningen at gøre.

Annonce oprettet af
Tue Patursson

Type:Privat person (udlejer selv)
Navn:Tue Patursson
Profil oprettet:Juli 2019
Land:Danmark
E-mail:
Send besked

Dette sommerhus har ingen bedømmelser endnu.