Sommerhus på stor naturgrund med fyrretræer og ikke langt fra Vadehavet. Badeværelse med 2-personers spabad, bruser, gulvvarme og direkte adgang til saunaen. Lyse trævægge- og lofter med synlige bjælker. Køkken i åben forbindelse med stuen med store vinduespartier og brændeovn. Der er installeret energibesparende varmepumpe. Stor, åben terrasse med havemøbler hvor I kan nyde de gode sommeraftener. Ikke langt fra huset ligger der dejlige plantager med markerede vandrestier og en hundeskov, hvor hundene må løbe frit. Inden for en radius af få km kan I besøge alle øens mange seværdigheder. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.