Flot arkitekttegnet luksussommerhus på Møn

Har I brug for et pusterum eller et afbræk fra hverdagen sammen med alle dem, I har kær? I dette luksussommerhus er der plads til hele familien og sommerhuset har mange lækre velværemuligheder og aktiviteter, som giver jer mulighed for at koble af og have det sjovt i hinandens selskab. Her er nemlig plads til i alt 24 personer.

Sommerhuset ligger på Møn og lige meget om man er kendt i området eller udforsker det for første gang, venter der jer skønne naturoplevelser og seværdigheder ud over det sædvanlige. Møn byder trods sit lille areal på både skønne strande, lækre spisesteder, hyggeligt byliv, og gode fiskesteder. Vidste du f.eks., at der på Møn vokser orkideer, som ikke vokser andre steder på jorden?

Når I ikke er på gåtur eller orkide-jagt kan I gøre brug af luksushusets lækre poolrum med swimmingpool, spabad og sauna. Poolen har vandrutsjebane, modstrømsanlæg og romersk trappe.
Der er også mulighed for sjov og leg i aktivitetsrummet, hvor I finder faciliteter som bordtennis, billard, dart og bordfodbold. Foran sofagruppen kan I sammen se en god film eller spille PlayStation 4. Aktivitetsrummet har også en bar med køleskab i hjørnet.

I det store og lyse opholdsrum er der højt til loftet og god plads til hygge. Her finder I et langt spisebord og en hyggelig sofakrog med fjernsyn. Sommerhusets brændeovn befinder sig i dette rum og kan lune på kølige dage. Køkkenet ligger i kombination med opholdsrummet, så man ikke er adskilt fra de andre, hvis man står for madlavningen. Her er dobbelt op af udstyr, så der kan laves mad til mange mennesker: to opvaskemaskiner, ovne, håndvaske og køleskabe.

Luksushuset har i alt 9 soveværelser og 6 sovepladser på hemsen bedst til børn og unge. Soveværelserne ligger fordelt på 3 soveafdelinger i hver sin ende af huset og med hvert sit badeværelse.

Har man yngre gæster med bliver de sikkert ellevilde over en gyngetur eller hoppetur på trampolinen udenfor. Her er også en sandkasse. På terrassen kan der grilles og slappes af i havemøblerne.

Bemærk venligt, de viste billeder er demo-billeder, da huset er under opførelse, så det færdige hus kan afvige fra demobillederne.
  • Annonce ID:
  • Feriebolig type:
  • Annonce type:

  • Bygget:
  • Størrelse:
  • Grundareal:
  • Kørestolsegnet:
  • 18271
  • Sommerhus
  • Bureau udlejning
  • 2019
  • 298
  • 2081 m2
  • Personer
  • Soverum
  • Dyr
  • Rygning
  • Sted
  • Ø
  • Område
  • Land
Afstand strand:600 m
Afstand restaurant:5 km


  • Multimedie
  • Internet adgang, Spillekonsol
  • Udendørs faciliteter
  • Havegrill, Havemøbler
 

Booking af sommerhuset

Brugeren udlejer sit sommerhus selv. Hvis du ønsker at leje kan du kontakte brugeren. (Læs dette før du lejer)


Sommerhuset udlejes af
Luksushuse.dk

Type:Bureau
Navn:Luksushuse.dk
Profil oprettet:Oktober 2013
Land:Danmark


Priser og booking
Forsæt til Luksushuse.dk for priser og booking.

Forsæt »