Hyggeligt og charmerende sommerhus ved Nykøbing Sj., Rørvig, Nordstrand
Perfekt til en hyggelig og afslappet familieferie.
Vores dejlige sommerhus har en perfekt beliggenhed, med kun 250 meter til den fine og børnevenlig badestrand Nordstrand ved Nykøbing SJ. Sommerhuset er indrettet, med inspiration, fra vores mange ophold i Sverige.
Sommerhuset indeholder entre, hvorfra der er adgang til badeværelset, 4 soveværelser med i alt 5 (51/2) sovepladser og et børneværelse med en køjeseng (2pl). Sommerhuset har dog kun faciliteter til 6 personer. En hyggelig rummelig stue med en stor karnap, hvor vi typisk tilbringer aftenen, hvis vi ikke sidder på den overdækket terrasse. Stuen har brændeovn og åben i forbindelse til køkken. Fra køkken, er der udgang til hyggelig gårdhave, med et fint og funktionelt udendørskøkken og adgang til grill. Ældre toilet og bad.
Stor syd vestvendt træterrasse delvist overdækket af tag og kan yderligere overdækkes med en markise. Sommerhuset har 2 terrasser og en hyggelig morgenmads "græsterrasse" lige udenfor køkkenet, se billede. Grunden, som ligger ugenert, er en blanding af naturgrund og græsplæne indrammet af træer. På grunden er der også altid mulighed for at finde enten en dejlig skyggeplet eller ligge på terrassen/græsplænen og nyde solen. Terrassen kan også bruges til grillhygge til langt ud på aften. Til børnene er der et fint lille legehus i træerne og en bålplads, hvor vi ofte laver mad eller bager snobrød.
Nykøbing Sj ligger inden for cykelafstand (ca. 10 min til centrum) og er en hyggelig gammel købstad. I byen og gågaden findes der større antal butikker/supermarkeder og restauranter og hyggelige cafeer.
Rørvig og Rørvig Havn er Danmarks mest besøgte havn i sommerperioden. Her kan spises frisk fisk, fange krabber med børnene eller bare gå en tur på molen. Her finder I også vores yndlings iskiosk, som holder åbent indtil sidste færge er sejlet. Med Rørvig færgen kan man være i Hundested på 25 min.
Bemærk: sommerhuset udlejes kun i sommerperioden.