Beliggende på skøn, 1000 m2 stor naturgrund ved Lagunen finder I dette mindre sommerhus i 2 plan. Huset består af hyggelig stue med brændeovn samt luft/luft varmepumpe i åben forbindelse med nyere køkken, badeværelse med bruseniche samt trappe til husets overetage, hvor der udover repos/fordelingsgang er to værelser med enkeltsenge samt sammenklappelig barneseng. Trappen er børnesikret med låge. Annekset har to enkeltsenge og huset har dermed mulighed for 6 sovepladser, men grundet husets størrelse anbefales det ikke til mere end 4 overnattende gæster. Huset har fibernet med mulighed for at streame egne tv-kanaler via Chromecast, der er ikke indlagt kabel-tv. Her er god udenomsplads til leg og hygge bl.a. på husets trampolin (benyttes på eget ansvar). Endvidere skøn hævet vestvendt træterrasse, som ligeledes er indgang til huset. Fra husets køkken er der udgang til 25 m2 stor morgen og eftermiddags fliseterrasse som forbinder huset med annekset. Kun få min gang fra Hou by med bageri, supermarked, restaurant og lille hyggelig havn. I området er der bl.a. fiskesøer, lokale markeder og gode indkøbsmuligheder i Hals. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.