Privat sommerhusudlejning i Danmark
SØG:  Søg efter sommerhus


Svindel med checks



Som sommerhusudlejer bør du være opmærksom på at svindlere kan forsøge at lave svindel med checks mod dig.

Vi ønsker at du skal være i stand til at genkende en svindler, hvis han henvender sig og vil derfor beskrive et typisk svindel nummer nedenfor.

Svindleren foregiver typisk at ville leje dit sommerhus for en længere periode.

Nogle gange kan det ske at han også ønsker at leje andet igennem dig, i samme omgang. Eksempelvis kan svindleren finde på at bede dig sørge for at udlejningbiler står klar når han ankommer. (Dette gøres for at drive prisen op, så han kan sende en endnu større check.)

Svindleren aftaler alt med dig og skriver måske endda under på en leje kontrakt. Herefter sender han en check til dig som er udskrevet med et beløb der væsenligt overstiger det beløb han skulle betale.

Svindleren vil herefter undskylde den alt for store check og spørge om ikke du bare kan indløse den og returnere det overskydende beløb til hans konto.

Hvis du gør dette, taber du de penge du overfører til ham!

Umiddelbart lyder det ikke som noget der skaber problemer, da du jo kan beholde resten af check beløbet - men det er det!.

Svindlen går nemlig ud på at at det er en udenlandsk check du indløser og at der går mange bank dage, før det viser sig at checken er dækningsløs. Banken vil herefter tilbageføre det beløb de udbetalte dig for checken og du har dermed tabt dine penge.

Vi håber at ovenstående kan hjælpe dig med at genkende en svindler når du støder på ham. Husk at der også kan være andre metoder, til at snyde med checks, så generelt bør du være varsom med checks.

Læs også vores side med eksemler på svindel i forbindelse med privat sommerhusudlejning








Persondata     ·     Ansvarsfraskrivelse     ·     Annoncering   ·     Ferienhaus Dänemark   ·     Holiday homes Denmark   ·     Om Godsommer.dk