Om privat leje af sommerhus



Når du lejer privat laver du i virkeligheden bare en aftale med en privat sommerhusejer om at leje dennes sommerhus til en pris i aftaler.

Når du taler med udlejeren kan du hurtigt fornemme om I har samme syn på tingene og om det er en person du gerne vil lave en aftale med.

Om annoncerne på Godsommer.dk
De personer der annoncerer på Godsommer.dk betaler for at have deres annonce oprettet og derfor er det seriøse udlejere vi har på siden.

De fleste har annonceret hos os i rigtig mange år og har rigtig godt styr på det at udleje privat.

Der er nogle få undtagelser til ovenstående i det vi nogen gange giver nye udlejere en gratis prøveperiode på 30 dage. Disse nye udlejere har ikke betalt for annoncen endnu og dem kan du kende ved at der står "ny udlejer" i annoncen.

Gode tips til privat leje
Når du udvælger dit sommerhus kan det godt betale sig at kigge efter de annoncer der indeholder mange billeder. Billeder giver et utrolig godt billede af hvordan huset er indrettet og udstyret.

Når du lejer privat kan du som regel forhandle lidt med prisen. Hvis du har flere mulige sommerhuse du overvejer at leje kan du høre hvilken udlejer der giver dig det bedste tilbud.

Når du lejer privat vil udlejer normalt sende dig en lejekontrakt. Hvis ikke han/hun gør dette kan det være en god idé at bede om en, så du har en bekræftelse på den aftale I har lavet.

Klage muligheder
Hvis du oplever at leje en feriebolig hvor der er noget der ikke er som det skal være, bør du med det samme underrette udlejeren.

Udlejeren vil som ofte forsøge at rette op på tingene efter bedste evne og i langt de fleste situationer finder man en god løsning på eventuelle mangler.

Hvis udlejeren opfører sig direkte uærligt eller annoncen hos os indeholder urigtige oplysninger, har du mulighed for at indsende en klage til os.

Vi kan ikke gøre noget i forhold til din leje aftale med udlejer, men vi kan notere os at der har været en klage over udlejeren og få ham til at tilrette sin annonce.

Udlejere der gentagne gange modtager klager, opsiger vi samarbejdet med og det er ganske få gange vi har oplevet at måtte gøre dette.

Hvis du føler du er havnet i en situation hvor du slet ikke kan blive enig med udlejer, har du også mulighed for at klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning.

Det koster 300,- at indsende en klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning.

Udlejere der ikke følger afgørelser fra Ankenævnet, opsiger vi samarbejdet med.